Dyrevelfærd på Grambogård

Grambogård Dyrevelfærd betyder etisk ansvarlighed, nærhed og kvalitet. På Grambogård viser vi respekt for dyrenes naturlige egenskaber og behov. Vi gør det både af dyreetiske grunde, og fordi vores dyr giver os grundlaget for vores produkter. Grambogård Dyrevelfærd er din garanti for, at vi gør vores bedste for at behandle vores dyr med respekt.

Vi har givet vores produkter Grambogårds dyrevelfærdsstempel. Det er din garanti for, at vi gør vores bedste for vores dyr.

 

Dyrevelfærdsprincipper

Grambogårds landmænd skal leve op til vores faste principper, der garanterer, at dyrenes velfærd er i top. Ganske kort sagt handler det om, at:

  • Dyrene skal gå frit rundt i stalde med frisk luft og et nyt lag halm hver eneste dag. Når de er i stald, har dyrene fortrinsvist adgang til dybstrøelse.
  • Dyrene skal kunne spise og drikke, når de har lyst.
  • I samarbejde med vores slagter bestemmer landmanden foderet, så han kan regulere alt efter årstider og sundhed.
  • Vi sikrer, at dyrene ikke tranporteres langt, men slagtes lokalt.

Transport er både etik og smag

På Grambogård har vi strenge krav til transporten. Vores principper og holdninger gælder også her, og det ved vores medarbejdere. Derfor er respekt og omsorg under transporten også en del af vores koncept. Sådan undgår dyrene stress.

Vi stiller disse krav til os selv:

  • Oftest kun 15 km til slagteri, men højst fire timers transport
  • Slagtning umiddelbart efter ankomst
  • Kun direkte transport – ingen mellemlanding

 

Transportkvalitet kan smages

Stressaflejringer i kødet gør kødet sejt og giver en høj pH-værdi. For kalvekød betyder det, at kødet bliver mørkt og hårdt. For grisekød betyder det, at kødet bliver næsten hvidt og vandigt, og for oksekød betyder det, at kødet bliver næsten sort og tørt. Vores dyrs velfærd under transporten er derfor også et spørgsmål om god kvalitet, når produkterne forlader Grambogård på deres vej til kunderne.

 

​Materiale om dyrevelfærd

Har du brug for at vide mere om lovgivning, transport og dyrevelfærd, så prøv nogle af nedenstående links. Har du idéer til andre links og materialer, der kunne være interessante for os og vores kunder, så er du meget velkommen til at kontakte os.

 

Dyreværnsloven

Dyreværnsloven skal sikre dyrene mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal behandle dem omsorgsfuldt. Det er essensen af Dyreværnsloven, som du kan finde i sin fulde længde her.

 

Handle with care

Dyrenes Beskyttelse og WSPA – World Society for the Protection of Animals – arbejder sammen med andre dyrebeskyttelsesorganisationer om at stoppe de grusomme og unødvendigt lange transporter af dyr til slagtning. Kampagnen hedder ”Handle with care” og blev skudt i gang i starten af 2008. Læs mere om kampagnen her.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk