
David Woottons lam
Grambogård lam vokser op på frodige marker på Lolland omgivet af fugtige lavlandsområder med et kæmpe markområde at gå på. De bliver passet af David Wootton, som er en certificeret, erfaren og anerkendt fårehyrde. I samarbejde med David avler og opdrætter vi vædderlam med den perfekte kødkvalitet. Dette sikres gennem krydsning af de rigtige racer, langsom vækst og ved at give lammene ekstra kraftfoder.
Lammene vokser op på modermælk og græsning, hvilket sikrer langsom vækst og dermed mørt, saftigt og smagfuldt kød uden elementer af stress. Vores lam har kort sagt en opvækst i naturen på den mest naturlige måde.
Som alle andre Grambogård dyr er vores lam dansk fødte og går på åbne marker om foråret, sommeren og efteråret. Lammene er naturplejere på grund af deres konstante søgen efter saftige græsser og urter.
Fåret læmmer fortrinsvis i naturen, hvor lammene også frit kan die, når de har lyst. Hvis dyrene har behov for at komme midlertidigt indenfor under mere beskyttende forhold, lever de i en åben stald med dybstrøelse. Det samme gælder i vinterhalvåret. Alle dyr er naturligvis under dagligt opsyn, hvad enten de lever på marken eller opholder sig indenfor i dybstrøelsen.
Køb lam fra Grambogård
På Grambogård bliver vores dyr behandlet under gode forhold, derfor sørger vi også for, at du får kød af den bedste kvalitet
Køb som privat Køb som erhverv