Om Grambogård

Grambogård producerer hver dag dansk kvalitetskød, som giver de bedste forudsætninger for at skabe spiseoplevelser i særklasse, der samtidig er en holdning til dyrevelfærd.

Dyrevelfærd er hjertet i Grambogård. At tage dyrenes trivsel alvorligt giver glade dyr, og glade dyr giver velsmagende kvalitetskød. Grundlæggende handler det om respekt. Respekten for dyrene, for håndværket og i sidste ende for modtageren. Kød fra Grambogård skal altid skabe de bedste forudsætninger for at servere spiseoplevelser i særklasse, som løfter retten til også at være en holdning til dyrevelfærd.

Siden 1999 har vi rendyrket hvert eneste led i rejsen fra stald til bord. Fra udvælgelsen af landmænd, de høje krav til kvaliteten i dyrene, til måden slagteren håndskærer kødet på. I Grambogård har vi en mission om at levere en kvalitet, der er så god, at den kan blive til spiseoplevelser i særklasse. Vi går hele vejen for at sikre kvaliteten i alle vores handlinger, og det er med stolthed, at vi sender kødet ud af slagteriet og ind i køkkenerne.

Dyrevelfærd kan smages i hver en bid

Dyrevelfærd er hjertet i Grambogård, fordi ansvarlighed giver glade dyr, og glade dyr giver god smag. Trygge og omsorgsfulde rammer under opvæksten, en respektfuld behandling og den kortest mulige transport fra gård til slagteri giver rolige dyr, som ikke er stressede. Og det er i sidste ende det, der giver et smagfuldt og ikke mindst mørt stykke kød, fordi dyrevelfærd altid kan smages.

Lokal giver god mening

Grambogård ligger midt i Danmark i Tommerup på Fyn. Der er ikke langt til de lokale landmænd, som alle er nøje udvalgte til at levere til os. De har alle en stor kærlighed til deres dyr, som sikrer, at hvert eneste dyr får en god og tryg opvækst. Uden det tætte samarbejde ville det ikke være muligt at sikre den kvalitet, der skal til for at levere kvalitetskød fra rolige, stressfri og glade dyr.

Gennemsigtighed er ordentlighed

Hele rejsen fra stald til bord er det punkt, hvor vi for alvor skiller os ud. For at man med troværdighed kan tale om ansvarlighed og ordentlighed, skal der være åbenhed hele vejen igennem. Med kød fra Grambogård må man aldrig være i tvivl om, at dyret har haft det godt under hele opvæksten, og at kødet har været i hænderne på nogle af branchens bedste, før det forlader slagteriet. Det, man er blevet lovet, er også det, man får.

Stabilitet er at sætte barren for kvalitet

At levere kvalitet handler i virkeligheden om at levere det bedste kød – hver gang. En udskæring fra Grambogård skal på den ene side altid være den særlige spiseoplevelse og på den anden side være den samme hver gang. Fedme, muskelfibre, smag og saftighed er alt sammen med til at sætte barren for, hvor høj kvaliteten skal være. Når barren sættes højt, så skal man kunne regne med, at kvaliteten er der hver gang – og det kan man, når man vælger kød fra Grambogård.

Tilmeld Grambogård Nyhedsbrev

Dit abonnement kunne ikke gemmes. Prøv igen.
Du har nu skrevet dig op til vores nyhedbrev

 

 

 

Ja tak, jeg vil gerne modtage Grambogårds og Dagrofa Foodservices’ nyhedsbrev. se vilkår og betingelser

 

 

Se Grambogårds sortiment på vores webshop

 

Læs meget mere om os i vores profilbrochure:

Bliv kunde

Vil du have dansk kød med god samvittighed hver gang? Så skal du blive kunde hos Grambogård.

Læs mere

Bliv leverandør

Brænder du for høj kvalitet og dyrevelfærd? Så kan du måske blive leverandør hos Grambogård.

Læs mere